Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kerneopgaven

Kerneopgave

Dagtilbud i Ringsted er medskabere af et godt børneliv for børn i Ringsted. Dagtilbud i Ringsted skaber rammer for at alle børn dannes og er i læring og evner at være sig selv i forpligtende fællesskaber.

Kerneydelser

I dagtilbud i Ringsted skaber det pædagogiske personale aktiviteter, der understøtter børns trivsel, udvikling og læring. Det pædagogiske personale skaber gennem omsorg, nærvær, glæde og fordybelse høj kvalitet i relations dannelsen til hvert enkelt barn.

Det pædagogiske personale møder det enkelte barn, hvor barnet er, og justerer sin praksis i forhold til barnets behov med henblik på at barnet kan lære at være sig selv i et meningsfuldt fællesskab.

Det pædagogiske personale skaber en tryg samarbejdsrelation til forældre til børn i dagtilbud.

Målet for børnenes udvikling I Børnenes Hus

Vi vil sammen med forældrene være afgørende for at udvikle/bevare barnets stolthed. Jeg kan – Jeg vil – Jeg tør, selv og sammen med andre og jeg tager imod udfordringer!

Vi arbejder med at skabe et sted hvor der er fokus på nedenstående 4 områder

  • Venskab / socialt liv
  • Fordybelse
  • Leg
  • Omsorg  

Venskab

At holde fokus på venskab er at sætte børnenes sociale og følelsesmæssige kompetencer i fokus. Det hjælper børnene til at kunne og turde involvere sig med andre, at kunne respektere og drage nytte af forskelligheder mennesker imellem.

Fordybelse

Fordybelse er vigtigt for at kunne koncentrere sig- forfølge sine drømme, udvikle sin forståelse for sig selv og omgivelserne. Måden vi organiserer os på, giver børnene den ubrudte tid, så de har muligheden for fordybelse.

Leg

Leg er børns vigtigste tilegnelsesform (læringsform). Her afprøver de sig selv, hinanden og deres indbyrdes relationer. De udvikler fantasi og virkelighedsopfattelse. De bearbejder og forholder sig til de oplevelser/indtryk de får.

En anden side af legen er den indbyggede nødvendighed i at forhandle sig til rette - finde på - holde aftaler - være fleksibel og åben for hinandens ideer.

Omsorg

Børn i alderen 3- 6 år har brug for voksenomsorg. At blive mødt hvor man er, er af afgørende betydning for det enkelte barns selvopfattelse. Ikke bare at blive regnet for medlem af en gruppe, men at være et unikt individ med de særlige behov for om-sorg, det giver.