Mulighed for 30 timers deltidsplads
I Ringsted Kommune har alle forældre mulighed for at vælge en 30 timers deltidsplads i et dagtilbud, enten i en daginstitution eller i dagpleje.
Det er forældrebestyrelsen i dagplejen eller daginstitutionen, der fastlægger principper for forældrenes anvendelse af en deltidsplads. Det kan derfor være lidt forskelligt fra dagtilbud til dagtilbud, i hvilket tidsrum I kan benytte en 30 timers deltidsplads.
Hvis dit barn allerede er indmeldt på en fuldtidsplads, skal du skal være opmærksom på, at ændring til 30 timers deltidsplads i dagpleje/institution skal ske med én måneds varsel til den 1. i en måned. Det vil sige, at du skal foretage ændringen senest den sidste dag i en måned, for at 30 timers deltidspladsen kan gælde fra udgangen af den næste måned.
Hvis du ønsker, at dit barn skal starte på 30 timers deltidsplads fra det tidspunkt, hvor dit barn er indmeldt i et dagtilbud, skal du vælge deltidsplads, når du accepterer tilbuddet om plads til dit barn.
Hvis du har en 30 timers deltidsplads til dit barn og du har behov for en fuldtidsplads, skal du ændre dette på min pladsanvisning via www.Ringsted.dk. Denne ændring kan ske fra dag til dag. Det betyder, dit barn kan benytte en fuldtidsplads allerede dagen efter du har foretaget ændringen. Vi opfordrer til, at du orienterer lederen i dit barns dagtilbud forinden.
Princip for deltidsplads på 30 timer i Børnenes Hus
Udarbejdet af forældrebestyrelsen samt LMU i Børnenes Hus april 2024. De nye retningslinjer er gældende fra 1.9.2024.
I Børnenes Hus må børn indmeldt på deltidsplads 30 t/u være i institutionen mellem kl. 8.30 og kl. 14.30.
Såfremt det ikke er muligt at aflevere eller afhente inden for det beskrevne tidsrum, må der i stedet betales for en fuldtidsplads, hvor der kan afleveres og afhentes inden for hele institutionens åbningstid.
Ændringer af modulordning sker via kommunens pladsanvisning. Denne findes på Ringsted kommunes hjemmeside. Direkte link herunder:
https://ringsted.dk/da/borger/boern-unge-familie/pladsanvisning